Når du køber "Klovnekort" støtter du en god sag. Kortene koster fra 10- 25 kr. pr. stk og for hvert solgt kort, doneres hele overskuddet til Danske Hospitalsklovne.

"Klovnekortene" er alle unikke og håndlavede. Kortene produceres af kreative piger, som alle gerne vil støtte Danske Hospitalsklovne. Der er kort til enhver lejlighed og og for enhver smag.

Kortene sælges for det meste gennem venner, bekendte, familie, her i dagplejen, dog kommer der flere og flere butikker som gerne vil sælge kortene.

Det er også muligt at købe kort direkte gennem denne hjemmeside. Send mig en mail (hannevinding@hotmail.com)

Skriv hvad du ønsker at købe, om det f.eks er 10 kort á 15 kr, incl porto er prisen 175 kr, eller om du ønsker 10 blandet til f.eks 250 kr incl porto, så får du både kort til 15 kr pr. stk og til 25 kr pr. stk.

Alle kort er mærket med "Danske Hospitalsklovne"

Når du støtter Danske Hospitalsklovnes arbejde, er du med til at gøre en forskel for de mere end 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark og deres pårørende.

Når børn kommer på hospitalet kan det for mange af dem være en skræmmende og ubehagelig oplevelse, hvad enten opholdet er kortvarigt eller de lider af alvorlig sygdom.

Hospitalsklovnene arbejder for at gøre dagligdagen på hospitalet mere overkommelig for børnene og, i hvert fald for en stund, lette sorgen og ubehaget og give plads til smilet. I samværet med hospitalsklovnen kan barnet lægge afstand til sin egen uretfærdige situation og være barn som andre børn – i glæde, leg og latter. Dét giver barnet selvværd og styrke til at håndtere sin e gen situation langt bedre.



Din støtte gør en forskel for børn ramt af sygdom gør det muligt at udbrede kendskabet til hospitalsklovnene og deres arbejde gør det muligt at uddanne et tilstrækkeligt antal kvalificerede hospitalsklovne gør det muligt at sikre høj kvalitet og udvikling i hospitalsklovnenes arbejde

Her den December 2019 er der ialt sendt 125.000 kr afsted til klovnene :-)

søndag den 29. december 2013

Status for 2013

I marts måned blev der overrakt 10.000 kr til klovnene, og her ved årets slutning er der atter penge på vej til klovnene, denne gang blev det til hele 12.500 kr.....det er så FEDT.

Tusind tak til alle som har hjulpet med at nå dette store tal :-)


Som I kan se kunne vi ikke nøjes med 10.000 kr som avisen skrev midt i dec....niks det blev til 12.500 kr, og så er alle kortkasserne ikke engang gjort op....men så kommer de jo med i 2014 - for vi fortsætter.

Der er flere som har spurgt om de kan hjælpe...så måske du kunne tænke dig at blive klovnekort ambassadør?
- og hvad er så det...jo, du får dit nærområde at servicere med klovnekort. Du laver kortene, finder salgssteder...det er ret nemt, mange vil gerne støtte det gode formål, fylder kortkasserne op, indsætter mindst halvdelen af pengene ind på klovnekontoen, så kan vi sammen lave et stort beløb til klovnene i 2014.

Vil du være med?

Send en mail til Hannevinding@hotmail.com, vedhæft et par billeder af kort du har lavet, skriv hvor du kunne tænke dig at sælge kortene (området hvor du bor og steder hvor du kunne tænke dig at sælge) det kunne måske være på landets hospitaler.

Er du en af de ildsjæle jeg søger?

Rigtig godt nytår.

søndag den 17. november 2013

Snemandssuppe

I år har den store gryde været i brug, det er allerede nu blevet til mange, rigtig mange portioner, mon ikke det glæder klovnene? Jeg tror du bliver rigtig glade når julesalget er slut...glæder mig til igen at overrække en pose penge.

Tak til alle jer som har hjulpet mig, købere og sælgere, uden jer, kunne jeg ikke gøre det!!!



Chokolade æsker

Så er årets chokoladeæsker dekoreret.

Det er Anton Berg marcipanbrød der er i æskerne.....pris kun 40 kr,  de 20 kr går til klovnene.




mandag den 7. oktober 2013

Kort fra Convention

Tak til alle jer der fandt klovnekassen til Convention i Middelfart...og fyldte den op med super skønne kort...


fredag den 20. september 2013

Endnu flere kort

I Hobbyboden var også en stor pose kort fra Rysse, tusind tak fordi du valgte at støtte klovnene med dine flotte, flotte kort, Rysse.


Nye kort

I går var Bente og jeg Hobbyboden i Odder...der stod de skønneste kort og ventede på mig....tusind tak, Karina Beck, hvert kort tæller til indsamling til klovnene.


søndag den 25. august 2013

Nye kort

I går var der Scrap i Billund, en rigtig hyggelig dag i selskab med dejlige mennesker.

Thea havde en hel kasse kort med til mig, jeg bliver super glad når nogen gerne vil støtte op om arbejdet med at samle penge ind til klovnene.

Salget går fint, og der bliver ofte sat penge ind på kontoen - spændende hvad vi når op på.

Tusind tak Thea.

mandag den 18. marts 2013

10.000 kr blev afleveret til Danske Hospitalsklovne

Fredag den 15. Marts 2013 blev dagen, hvor de første 10.000 kr blev afleveret til klovnene, det skete til dagplejens 10 års jubilæum, hvor både gamle og nuværende var inviteret.
Ca. 100 mennesker mødte op for at være med til at overrække det store kort til klovnen, frøken Lakrids.

torsdag den 28. februar 2013

Kort i postkassen

I dag var der overraskelser i postkassen....super fine kort fra Fødselsdagsgruppe 2 fra Scrap Sisters. Tusind tak for de fine kort