Når du køber "Klovnekort" støtter du en god sag. Kortene koster fra 10- 25 kr. pr. stk og for hvert solgt kort, doneres hele overskuddet til Danske Hospitalsklovne.

"Klovnekortene" er alle unikke og håndlavede. Kortene produceres af kreative piger, som alle gerne vil støtte Danske Hospitalsklovne. Der er kort til enhver lejlighed og og for enhver smag.

Kortene sælges for det meste gennem venner, bekendte, familie, her i dagplejen, dog kommer der flere og flere butikker som gerne vil sælge kortene.

Det er også muligt at købe kort direkte gennem denne hjemmeside. Send mig en mail (hannevinding@hotmail.com)

Skriv hvad du ønsker at købe, om det f.eks er 10 kort á 15 kr, incl porto er prisen 175 kr, eller om du ønsker 10 blandet til f.eks 250 kr incl porto, så får du både kort til 15 kr pr. stk og til 25 kr pr. stk.

Alle kort er mærket med "Danske Hospitalsklovne"

Når du støtter Danske Hospitalsklovnes arbejde, er du med til at gøre en forskel for de mere end 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark og deres pårørende.

Når børn kommer på hospitalet kan det for mange af dem være en skræmmende og ubehagelig oplevelse, hvad enten opholdet er kortvarigt eller de lider af alvorlig sygdom.

Hospitalsklovnene arbejder for at gøre dagligdagen på hospitalet mere overkommelig for børnene og, i hvert fald for en stund, lette sorgen og ubehaget og give plads til smilet. I samværet med hospitalsklovnen kan barnet lægge afstand til sin egen uretfærdige situation og være barn som andre børn – i glæde, leg og latter. Dét giver barnet selvværd og styrke til at håndtere sin e gen situation langt bedre.



Din støtte gør en forskel for børn ramt af sygdom gør det muligt at udbrede kendskabet til hospitalsklovnene og deres arbejde gør det muligt at uddanne et tilstrækkeligt antal kvalificerede hospitalsklovne gør det muligt at sikre høj kvalitet og udvikling i hospitalsklovnenes arbejde

Her den December 2019 er der ialt sendt 125.000 kr afsted til klovnene :-)

torsdag den 21. december 2017

Af hjertet tak...100.000 tak

2017 blev året vi sammen rundede de 100.000 kr til Danske Hospitalsklovne ❤️

Hvor er det altså fantastisk, tak til alle jer der har hjulpet med at lave kortene, også en stor tak til jer der har hjulpet med at sælge kortene, en kæmpe tak til alle jer som ved at købe kortene har hjulpet med at støtte klovnene, uden jer kunne jeg ikke gøre det!! 💕

Jeg har i dag sendt 25.000 kr afsted til Danske Hospitalsklovne 

Herfra vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår🌲